Du kendte mig ej!
 

Den dag du blev født
Var en dejlig efterårsdag
En dejlig blød baby, det var du
Med basun kinder og små deller
Så sød og dejlig

Jeg fik lov til at holde dig
Du duftede den duft
Som kun nyfødte har
Dine små øjne havde så dyb en farve
Jeg kunne ha’ siddet med dig for altid
Min ømhed for dig var stor

Den første dag i dit liv
Du kendte mig ej
Men nu er der ingen tvivl
For når jeg kommer hen til dig
Dit sødeste smil du mig gir
Med strålende øjne du klukker og ler
Genkendelsens glæde er stor

Pludre du nu kan
Med dine gryer og guer
Meget du får fortalt
Din glæde er stor, når jeg dig svarer
Vi griner og har det skønt

I dag er en god dag
Du har fået dit navn – Ida –
Du er midtpunktet her
En rigtig lille prinsesse
Dagen er din

29.1.2006

-------------------------------------------

Mars Venus

Da vi mødtes, havde vi begge ledt længe
Nu var vi kommet i mål
Du og jeg, var det helt rigtige
Vi skulle blive gamle sammen

Men sådan skulle det ikke være

Du lever i en klokke
Jeg vil ud i det fri
Du har ikke brug for oplevelser
Jeg vil opleve hele verden med dig

Vores følelsesliv er det samme
Men vi mærker, det ikke ens
Vi elsker hinanden
Men vi kan ikke bo sammen

Du er fra Mars
Og jeg fra Venus
 

02.9.2006

-------------------------------------------

Ej sorg.


Jeg sidder med tårer i mine øjne
Det er ej smerte
Men glæde og ømhed
For dig - til dig

Du har med prosa så smukt
Dine tanker og følelser mig givet
Er jeg, er du, mon klar
Til fællesskab at bygge

Jeg er klar
Har ro i mit hjerte
Der er plads til dig
Er du parat
 

31.9.2006

-------------------------------------------

Sjælens lise i Småland

Vi kørte langt for at møde dig
Spændingen var stor
Hvordan mon du var

For enden af skovvejen
I en lysning så smuk
Tog du i mod os

Dit træværk var i skøn rød farve
Vinduesrammerne i hvidt
Du var i sandhed en Svensk Ødegård

Du gav os så meget
Mens vi var hos dig
Vores sjæle fik ro

Skoven omkring dig
Med klippestykker så store
Måske verdens største sten var her

Her vandrede vi og blev tyste
Kun fuglenes pippen, deres vingeslag
Og vindens susen i trætoppene
Var de eneste lyde der hørtes

I midten af lysningen var bålpladsen
Dejligt for vi holder af bål
Her kan tænkes tanker

I nattens mulm og mørke
Ved bålet vi sad
Over os strålede stjernerne
I kap med hinanden

Ubeskriveligt er følelsen og stemningen
Når man kikker i bålets flammer
Man bliver et med sin sjæl

Bøjer man nakken og stjernerne ser
Bliver man stum af betagelse
Ser det uendelige og bliver ydmyg

Tak du Smålandske Ødegård
Nu kan vi vandre videre i livet
Opmundret af dig
 

7.12.2006

-------------------------------------------

Rendezvous

Jeg svømmer væk i dine øjne
Dit smil gør mig blød
Jeg kan føle din varme

Har lyst til total overgivelse
Men jeg gør det ikke
Må huske at ha’ sjælen med

Så er det jo dejligt at du
Med dit smukke væsen
Også husker at ha’ sjælen med

Nu vil jeg betragte
Vores sjæles rendezvous
Og håbe de vil følges ad
 

26.01.2007